Hvordan kan en koncertsal komme til at koste 261 millioner for meget?
Og det er også noget sludder, for den har allerede kostet meget mere for meget – de 261 millioner er bare de sidste millioner i en bedrøvelig syndflod af budgetoverskridelser, og det allermest imponerende er, at det slet ikke er nogens skyld.
Thi det hele begyndte som en vits. I marts 1998 nævner generaldirektør Nissen i en bisætning, at Danmarks Radio kunne have godt af at flytte for lissom … at få en ny adresse. Ingen tænker på en ny koncertsal. For DR har allerede én, og det er lidt ligesom at have en koalabjørn – den er lidt træt, og ingen ved, hvad der egentlig foregår indeni den, men den virker pissesød, og den generer ingen.
Af uransagelige årsager vokser Nissens bisætning i løbet af 98 op og bliver en strøtanke, som i marts 1999 har udviklet sig til en fuldtonet fiks ide. Men der er stadig ingen, som tænker på den der koncertsal.
Indtil i maj 1999, hvor der pludselig dukker en Ny Koncertsal op i DR’s plan. Ingen ved, hvor den kommer fra, ingen ved, hvorfor den er der. Sandsynligvis har en sekretærvikar siddet med planen, og så har hun set krusedullen ‘humserthval’ skrevet i marginen, og hun har – i fuld overensstemmelse med sin uddannelse og almen pli – tilføjet sin bedste tolkning af krusedullen med et spørgsmålstegn bagefter, og så står der pludselig ‘koncertsal?’ i DR’s plan, og det er et spørgsmål, som ingen i DR’s ledelse tør svare nej til.
Og så går det stærkt. Først er Den Ny Koncertsal en lille fyr til 400 millioner kroner med plads til 1.200 tilskuere, men allerede i august samme år er den vokset til 1.600 tilskuere og en samlet pris på 650 millioner. Men så får man også fransk arkitekt og det hele, og da først franskmanden er hyret, fejrer man aftalen ved at udvide salen til 1.800 – bare fordi man kan. I 2002 er vi oppe på 782 millioner, i 2003 knap 900 millioner, og i slutningen 2004 nærmer prisen for en Ny Koncertsal sig en milliard kroner.
Den seneste ekstraregning er på 261 millioner, og jeg er i tvivl om, hvorvidt de 261 millioner skal lægges oven i den der milliard, men det er også fuldkommen ligemeget, for den der Ny Koncertsal er løbet endegyldig af sporet. Vi er ved at bygge en koalabjørn til over en milliard kroner ude på Amager, og ingen aner hvorfor.
Ingen. Og ingen ud over den allernærmeste familie får nogensinde brug for den. Og man kunne bygge så meget for de penge. Man kunne bygge et eller andet, der betød noget, i stedet for det offensivt idiotiske orgelhylster, og det allerværste er, at det gør København til en by i Jylland. Ikke engang en ordentlig by, næh én af de irriterende, østjyske provinsbyer, der sateme nok skal bevise, at det ikke kun er kjøwenhavnere, der kan bygge et ordentlig kulturhus, som kan komme på side 189 i Wallpaper.
Men det nytter bare ikke, at København beviser, at København kan ligeså meget som dem ovre i København. Eller er det i virkeligheden Mærsk og hans Opera, de skal bevise noget overfor?
I så fald er der stadig 500 millioner derop. Men de skal nok liste sig ind, inden året er omme. Tro mig. Og lad mig gentage for en sikkerheds skyld:
Ingen får nogensinde brug for den.